I enhver udviklingsrejse kommer der et tidspunkt, hvor du må ud på din helt egen vej, der hvor de kendte strukturer krakelerer, hvor dit liv bliver nedbrudt… du vil blive blottet ind til nerverne og stå helt nøgen (eller måske snarere ligge i fosterstilling!) Her kan du møde paralyserende sorg, gold depression, lammende angst, flammende vrede og du vil stå ansigt til ansigt med din dybeste frygt! Selvom det kan føles skrækindjagende, så vid at når du får mulighed for at se dine dybeste sår i øjnene, så ser du på den angst som ubevidst styrer dele af dit liv. Det ER faktisk ikke kun et kollaps af dit liv, men din sjæl som inviterer dig til at erkende, at den nu er parat til at folde sig ud, fordi du netop er blevet stærk nok til at møde og transformere dit indre mørke. Måske blev du netop stærk nok til at møde det, fordi du mediterede eller arbejdede med dig selv på anden vis.
Det ligner en slutning på alt, et totalt kollaps af dit liv, men faktisk er det en port der inviterer dig til et nyt og større liv💖 Du er vokset ud af din puppe og din kollaps er selve metamorfosen! Hvis du tør tage imod invitationen til at træde igennem porten, vil du gå ud som et forvandlet væsen. Porten kan man træde igennem, når man rummer sit mørke og tillader det også at blive set og holdt, bare være med det og accepterer det som det er… en del af dig❤️
Mørket har sin egen værdi! Jo dybere du tør gå ned i dit mørke, som træernes rødder og favne det, jo højere vil du kunne række op i lyset, som selve grenene på dit livstræ der strækker sig mod stjernerne✨✨💫 Så vil du stå stærk og rankt som et træ og være i din sande sjælelige suverænitet. Den rejse ind i sig selv, må man tage alene!
Når transformationen er sket og du står stærkt rodfæstet i dit nye selv, så vil din kraft tiltrække sjælevenner i jævnbyrdig samklang. Med dybe forbundne rødder vil vi sammen holde lys og kærlighed nok til at blive FællesSkabere af en ny verden💖
