Sorgen fik mig til at male kærligheden - en healende transformationsproces

Sorgen fik mig til at male kærligheden - en healende transformationsproces

Dette billede var mit første rigtige maleri og faktisk var den sørgelige anledning til der tændte min impuls til at male, min mors død. Midt i sorgens rum opdagede jeg, at jeg har malerier der vokser indeni mig og som insisterer og råber på at blive malet! Da jeg endelig gik ind i den impuls og begyndte at male opdagede jeg en stor gave undervejs i maleprocessen, for mens jeg forsøgte at omsætte dette indre billede til den ydre virkelighed, transformerede maleprocessen den store sorg for mig.

Min mor var en skrøbelig personlighed, der kæmpede med depressioner og andre dæmoner. I en alder af 36 år mødte hun sit livs kærlighed, en smuk ung flygtning fra Palæstina. Beruset af kærlighed forlod hun mand og tre børn på 7,13 og 15 år. Vi så hende aldrig siden! 25 år senere blev hun fundet død i sin lejlighed. Hun var så ensom og isoleret, at absolut ingen savnede hende, der gik derfor 3 måneder, før nogen opdagede hun var død. Da jeg fik besked om hendes død, væltede alle mine følelser og sorger op i mig og efterlod mig i et følelsesmæssigt kaos. Jeg var lammet, da jeg blev konfronteret med alle de følelser, som jeg havde lagt låg på gennem tiden. Sorgen over at blive vraget, skyldfølelsen over at jeg ikke kunne hjælpe hende med hendes psykiske lidelser, vreden, savnet, sorgen over at hun aldrig så mine børn og at jeg aldrig kendte hende som voksen.
Da jeg fik beskeden om hendes død, følte jeg, at jeg måtte vide noget mere om hende og tog derfor til hendes lejlighed for at finde noget, der kunne hjælpe mig med at forstå – og tilgive hende. Jeg fandt få breve, billeder, Biblen, Koranen og nogle få af min mors tegninger, bl.a. en lille skitse af Jomfru Maria med to børn i skødet. Børnene lignede mine.
Denne skitse blev ved med at dukke op i min bevidsthed de næste par måneder. Den trængte sig på og insisterede på at blive fortolket til et maleri. Jeg havde tidligere kun tegnet, men jeg nød at arbejde med maleriet, hvor jeg kunne fortabe mig i et tidløst rum uden sprog. Jeg malede mig gennem sorger og følelser, og til sidst kom jeg så dybt ned, at jeg genfandt kærligheden til min mor, der lå gemt under alle de andre følelser. Undervejs dukkede der andre gode minder om min mor fra min barndom op, sorgen lettede, og jeg slap vreden. Det interessante var, at der jeg endelig nåede til den følelse og frekvens som det indre billede havde, så var jeg fuldstændig fyldt med kærlighed og tilgivelse. Frekvensen på mit indre billede skulle vise sig at være healende!


Jeg kommer nok aldrig til at forstå hende, men jeg blev i stand til at stifte fred med min mor, tilgive og velsigne hende. Billedet hænger i mit hjem og hver gang jeg ser det, sender jeg min mor en kærlig tanke.

Back to blog

Leave a comment